Måske kan vi. Det er op til den enkelte at vurdere.

Mange har ikke lyst til at forholde sig til det værst tænkelige, hvilket er forståeligt, men det ville måske alligevel give rigtig god mening at gøre.

Når jeg taler om at forberede sig, så tænker jeg på det kommunikative i forbindelse med sorg, og om du har gjort dig nogle overvejelser om, hvordan du kan hjælpe et andet menneske i sorg. Følelsesmæssigt tror jeg ikke, vi kan forberede os, men jeg tror på, at hvis vi er bevidste om, hvad vi er oppe imod, når sorgen rammer os, så er vi allerede et stykke vej mod helingen af den.

Hjælp til at kommunikere om sorg

Vores kommunikation omkring det har en stor betydning for dig som sorgramt og som pårørende for, hvordan omgivelserne imødekommer dig og din sorg. Undgår de dig eller møder de dig? Den første mulighed er desværre den mest almindelige.

At føle sig undgået kan være det samme som en følelse af udelukkelse fra fællesskabet. Mennesker er flokdyr, og vi er afhængige af hinanden til at passe på os og hjælpe os. Den værste straf man kan give andre mennesker, er at udelukke dem fra fællesskabet. Derfor er det en ekstra belastning for en sorgramt, når de pårørende vælger at undgå dig, “blot” fordi de ikke ved, hvordan de skal forholde sig til dig.

Er det paradoksalt at når du er allermest sårbar, så er sandsynligheden for at omgivelserne vender dig ryggen stor.  Bestemt ikke af ond vilje, men fordi de ikke har et sprog eller et værktøj  at bruge for hjælpe, når det er allermest nødvendigt.

Relationer styrkes, når modet er der til at vise sin sårbarhed.

Det kræver beslutsomhed og mod, at være tæt på en sorgramt. Udviser du dette mod, udviser du næste kærlighed og gør en kæmpe forskel for den sorgramte. Du vil med stor sandsynlighed også selv opleve en stor tilfredsstillelse i at vide, du har været med til at gøre en kæmpe forskel som pårørende.

Jeg hjælper med at skabe mod til give sorgen et sprog og en ramme, så vi undgår ensomhed og tabuisering, og sikrer at vi er så godt klædt på som muligt når sorgen rammer.