Jeg var Gittes chef i Benns Rejser, da hun i 1996 mistede sin lille søn i en tragisk ulykke. Det var naturligvis et stort chok for os alle i virksomheden, at en så stor sorg pludselig ramte en kær kollega, og hvordan tacklede vi så lige det? Jeg var selvfølgelig i løbende kontakt med Gitte, og efter en tid foreslog Gitte selv, at hun og hendes kæreste ville komme ind på kontoret for at fortælle om den tragiske ulykke.
Vi samlede personalet i små grupper, som blev informeret, fik lejlighed til at stille spørgsmål og ikke mindst vise deres medfølelse for den hårdtramte familie. Det var selvsagt en hård og rørende omgang, men det var også en god proces for alle parter, da det nedbrød en usikkerhed om, hvordan skulle den enkelte give udtryk for sin medfølelse overfor en kær kollega i så stor sorg. Alle følte sig tryg ved at møde Gitte efterfølgende og støtte op om hende.
Så jeg kan kun opfordre andre virksomheder til at skabe en naturlig ramme om kommunikationen mellem den sorgramte og de øvrige medarbejdere, således at sorg ikke bliver et tabu men bliver italesat, når den rammer.
Direktør Risskov Rejser Annelise Dam Larsen, juli 2019
Gitte valgte kort efter den tragiske hændelse at møde fysisk op på arbejdet, samle kollegaerne og fortælle, hvad der var sket. Dette var utrolig befriende og hjalp os alle til bedre at kunne håndtere, hvordan vi som kollegaer skulle forholde os. Det betød også, at det blev helt acceptabelt at stille de spørgsmål, som nogle af os måske havde behov for at stille, og i det hele taget at italesætte tragedien sammen med Gitte. Det kan være meget svært som kollega at gennemskue, hvordan man skal forholde sig i en sådan situation, men Gittes formidable styrke til at se sorgen i øjnene, tale åbent om den og inddrage os i den, gjorde det hele meget, meget nemmere. Samtidig var det meget betydningsfuldt, at alle kollegaer fik historien samtidig, da der dermed blev en fælles forståelse og samhørighed i sorgen. Pga. Gittes åbenhed i dette øjeblik, har det aldrig siden været et problem eller svært at tale om hændelsen eller nævne Mathias’ navn.
Marianne Buchhave, august 2019
