Samtale & terapi

Tusind tak fordi du kigger forbi min side om samtale og terapi. Det er første skridt henimod den forandring som du givetvis drømmer om.

Ved dit valg af terapeut er det vigtigt, at du oplever, at kemien imellem os er i top. Tillid og tryghed skal være på plads før en reel forandring er muligt. For mange kræver det mod at bede om hjælp, derfor er det min fornemste opgave at skabe tryghed og tillid i mit arbejde med mennesker.

En samtale hos mig er skræddersyet til dig ud fra dit behov fra gang til gang. Vi tager udgangspunkt i din situation her og nu.

Trygge rammer under samtalen

Samtalen & terapien foregår i mit hyggelige hjem. Det er vigtigt for mig, at tilbyde dig rare og gode rammer med plads til lige præcis den samtaleform du har brug for. Disse rammer findes i og omkring mit hjem.

Krop og humor er for mig en vigtig del at inddrage i en samtale og terapi. Krop, fordi den husker de følelser hovedet har glemt og humor fordi det er så befriende at smile eller grine med hinanden. Især når livet gør ondt.

Kontakt mig gerne

Hvis du er parat til skabe en positiv forandring i dit liv, hvor lys, glæde, overskud og overblik fylder din hverdag, så tag gerne kontakt.

Jeg vil med mit nærvær,  autencitet og professionelisme gøre mit ypperste til, at du går ud af døren med en følelse af mere lethed og større klarhed end da du kom.

Jeg kan træffes via mail gilarsen@mail.dk.

Samtaler koster kr. 750,- for 5 kvarter. I tilfælde af afbud betales ikke, hvis det sker senest dagen før klokken 16, ellers betales for samtalen.

Referencer

”Gitte hjalp mig igennem en krise hvor sygdom er tæt inde på livet. Hun bruger en metode hvor man selv er en del både fysisk og psykisk, hvilket er med til at åbne op for sorg/glæde.  Mirakel kvinden vil jeg godt turde kalde hende, effektiv hjælp på kort tid.” Charlotte.

Jeg har danset siden jeg var 2 år gammel og dyrket disco dans på eliteplan i 13 år. Men smerter i min ryg, gjorde at jeg ikke måtte danse mere. Min verden brød fuldstændig sammen. Jeg havde mistet det, vennerne og alle de ting, som havde været en del af mit liv i 13 år. Gitte lærte mig og acceptere og forstå situationen. Jeg havde en kæmpe sorg, som jeg havde brug for hjælp til at håndtere.

Gitte er rigtig god til at sætte sig i andres sted, og forstå ens tanker og følelser og dem hjalp hun mig med at sortere og bearbejde. Gitte er enormt nem og snakke med. Man føler sig tryg, og hun er rigtig god til at få en til at slappe af.

Det var et forløb med gode dage og dårlige dage, men Gitte har hjulpet mig videre i mit liv, og det er jeg hende dybt taknemmelig for.” Mette Jeppesen, 19 år.